Codex
Titlerne i CODEX-serien har alle affinitet til den litterære mockumentary. De arbejder i det dunkle,
altid dragende område mellem fakta og fiktion – og udfordrer vores konventionelle ideer om sandheden.
Virkeligheden skildres med en dokumentarisk etos og en altid idiosynkratisk og kunstnerisk sensibilitet for at aftvinge
den nye nuancer og perspektiv. Dette er altid ambitionen i den litterære mockumentary.
Den nye lejer
Roland Topor
Trelkovskij søger desperat efter et sted at bo i Paris. Ved et tilfælde finder han en lejlighed,
han har råd til, og slår til. Også selvom han er klar over, at den forrige lejer sprang skrigende ud ad vinduet
og stadig ligger indlagt på hospitalet. Herefter begynder en rystende rejse ind i paranoia og galskab, da en række
bizarre begivenheder på arbejdspladsen og i ejendommen får den nye lejer til at tvivle på sin egen forstand og frygte
for sit liv.
Topors surrealistiske og hallucinatoriske horrorklassiker udkom på fransk i 1964 og blev filmatiseret af Roman Polanski i 1976.
I dag kan Topors bog betragtes som et voldsomt bud på en arbejdspladsroman og et billede af det pres, mennesket udsættes for i
det moderne konkurrencesamfund. Bogen er dog også et brutalt portræt af den pris, et menneske, der ikke passer ind i det herskende
kompleks af værdier og normer, må betale for at være sig selv og leve i.
Efterord af Thomas Ligotti, oversat af Sofie Vestergaard Jørgensen
182 sider, 249 kr.
På ruinerne af en glorværdig fremtid
Christian Schmidt-Rasmussen
Christian Schmidt-Rasmussens debutroman bygger på forfatterens eget liv. Mest det indre.
Romanen beskæftiger sig på særegen vis med, hvad det vil sige at arbejde, når man
er billedkunstner, og hvad det vil sige at være mand, når man ikke bryder sig om andre mænd.
Romanen består af lige dele ramasjang og essays og omfatter Mette Frederiksen og Lars Løkke, der
begge jagter en kombineret tidsmaskine og rumraket, et elitært kunstnerbal på Charlottenborg, der ender i
en massakre begået af forfatteren og hans hustru, en flok kragefugle der sidder på Harrestrup Kro og diskuterer
musik, en flok radikaliserede yogamødre og den genopstandne uropatrulje og sidst, men ikke mindst, et fortidigt København,
der er omgivet af en skov af tårnhøje brændende kors.
Christian Schmidt-Rasmussen (F. 1963). Billedkunstner og forfatter. Bosat i København. Han har udstillet livligt i ind- og udland
siden slutfirserne og er blandt andet repræsenteret på Statens Museum for Kunst. Hans arbejde har for det meste trukket på
hans eget liv og de steder, han færdes. Senest har han færdiggjort en permanent udsmykning til den kommende metrostation på Mozartsplads i Sydhavnen. Lever på ruinerne af en glorværdig fremtid er hans første bog, som ikke er blevet til som en del af en kunstudstilling.
284 sider, 199 kr.
Ensrettet gade
Walter Benjamin
Oversat af Dorthe Jørgensen
Ensrettet gade (1928) er den tyske filosof, essayist og litteraturkritikers drømmeagtige og aforistiske observationer om det urbane liv i Weimarrepublikken. Med afsæt i det levede livs erfaring tilbyder Benjamin en traktat om at sanse og tænke i et komplekst historisk klima, og hele tiden med en sensibilitet, der er åben over for en profan åbenbaring. Sensibiliteten i Ensrettet gade er beslægtet med Louis Aragons En pariserbonde (1926) og Andre Bretons Nadja (1928), der begge tæller som surrealistiske hovedværker og programskrifter.
Den tyske forfatter Walter Benjamin (1892-1940) er kendt for sine erfarings-, historie- og sprogfilosofiske tekster. Selv forstod han sig først og fremmest som litteraturkritiker. Ensrettet gade er et hovedværk, central for såvel Benjamins samlede produktion som for det 20. århundredes filosofi. I den fornemmes dobbeltheden i hans tankegang og stil af både filosofi og litteratur, metafysik og sansekonkretion. Sammen med Barndom i Berlin omkring år 1900 og Passageværket hører Ensrettet gade til Benjamins hovedværker.
Med efterord af Susan Sontag
182 sider, kr. 199,-
Van Gogh – samfundets selvmyrdede
Antonin Artaud
Oversat af Uffe Harder
Artauds brændende portræt af Vincent Van Gogh er en smuk og lysende beskrivelse af en stor malers værk og liv. Samtidig er det et voldsomt og rasende opgør med de personer og institutioner, der spærrede Van Gogh og Artaud selv inde i store dele af deres liv. Artaud havde selv været indsat på galeanstalten Rodez i ni år, da han skrev om Van Gogh, og identifikationen er mange steder total, så portrættet bliver et smerteligt selvportræt. Teksten udkom kort inden Artauds død i 1948 og står stadig som et højdepunkt i hans funklende og intense værk. Bogen indeholder også Artauds Fragmenter fra en dagbog i helvede.
Den franske multikunstner Antonin Artaud hører til blandt modernismens mest berygtede og revolutionære skikkelser. I 1920'erne er han en del af den surrealistiske bevægelse i Paris og etablerer herefter sit eget teater med sig selv som dramatiker, instruktør og skuespiller.
Med efterord af Susan Sontag
186 sider, kr. 199,-
Den anarkistiske bankier
Fernando Pessoa
Med værker af Ferdinand Ahm Krag og forord af Karl Erik Schøllhammer
Oversat af Mone Hvass
Den anarkistiske bankier foregår på en cafe i Lissabon og er en fabulerende politisk traktat over anarkismens og engagements væsen. Med lige dele alvor og satire redegør en stenrig og berygtet børsspekulant for sit anarkistiske livssyn og præsenterer samtidig et tankevækkende opgør med samfundets begrænsninger af individet.
Pessoas klassiker udkom første gang i 1922 og er den længste enkeltstående prosatekst, den portugisiske digter udgav i sin levetid.
92 sider, kr. 149,-
"En legende letlæst, knivskarp herlighed, der giver stor effekt med små midler."
–Klaus Rothstein i Weekendavisen.
Hobo-feber
Anton Nans
Anton Nans er på jagt efter en anden verden i det amerikanske Vestens vildnis. Reportagerne fører den danske skribent og slacker ind i den røde ørkens hemmeligheder og kortlægger et dunkelt kapitel i hoboernes mytologi.
Anton Nans er dansk skribent, slacker, surfer, født 1975. Arbejder for filminstruktørerne Bruce Brown og Stacy Peralta. Hans område er ekstremsport og americana. Har skrevet en lang række artikler for primært amerikanske magasiner som Surfer, Surfing Magazine, Skateboarder, Slam Magazine, Grand Royal og Playboy. Bor og arbejder i San Diego, Californien.
140 sider, kr. 199,-
"Anton Nans som litterær figur er interessant, og han træder fint i karakter i interviewet til sidst. Beskrivelserne i bogen virker meget autentiske, og man er godt underholdt."
– Lektørudtalelse
Immanuel Kants sidste dage
Thomas De Quincey
Med fotografiske arbejder og tekst af Joakim Koester
Oversat fra engelsk af Hans-Jørgen Birkmose efter The Last Days of Immanuel Kant
Med efterord af Andreas Harbsmeier og Karsten Wind Meyhoff
Immanuel Kants sidste dage er Thomas De Quinceys berygtede portræt af den store tyske filosofs liv og levned. De daglige rutiners monotoni er humoristiske bravurnumre og varmer op til den uundgåelige finale.
148 sider, kr. 199,-
"Der er kun et at gøre. Far ud og anskaf denne fantastiske udgave af de Quinceys essay. Joachim Koesters fotos af, hvordan omgivelserne for Kants daglige spadseretur i dag ser ud, er storslåede, teksten er godt oversat, bindet er smukt – og ordene er to die for."
– Mikkel Bruun Zangeberg i Weekendavisen
Rastløshedens bog
Fernando Pessoa
Med værker af Ferdinand Ahm Krag og et essay af Octavio Paz
Oversat af Mone Hvass
Udvalgt og med efterskrift af Ingemai Larsen
Rastløshedens bog er et af den moderne litteraturs hovedværker. Et mørkt og melankolsk portræt af kontoristen Bernardo Soares og hans liv i Lissabon.
Sansemættet og drømmende i sit anslag er bogen en magisk forløber for den filosofiske eksistentialisme og den
verserende autofiktion.
276 sider, kr. 249,-
"Fernando Pessoas mesterværk Rastløshedens bog gøres nu (igen) tilgængelig på dansk, og hvilken gave det er!"
– Mikkel Krause Frantzen i Politiken
Face Jagger
Jakob S. Boeskov
This book describes Jakob S. Boeskov’s journey to America’s largest security expo, where a fictitious cyberweapon was presented to counter-terrorism experts, businessmen, and federal agencies.
112 sider, kr. 160,-
ID Sniper
Jakob S. Boeskov
This book describes how artist Jakob S. Boeskov travelled to China’s first international arms fair, with drawings of a fake high-tech weapon: the ID Sniper.
In Beijing the fake weapon was presented to real arms dealers, politicians and military officials from around the world.
92 sider, kr. 160,-
I sommerhus med
Lars von Trier
Anton Nans
»Jeg har kun sagt ja til dette interview for at sabotere jeres projekt,« siger Trier uden videre. Jeg får igen et lille chok. »Du skal ikke regne med at få visdomsord fra min side. Jeg er ingen profet. Og mit geni er kun begrænset ved siden af de store mestre.« Han smiler fiffigt og kniber øjnene sammen.
80 sider, kr. 120,-